Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Gaia & Ko Webshop

Generelle oplysninger

www.gaiaogko.dk ejes og drives af Gaia & Ko ApS, CVR-nr. 41998423, (herefter “www.gaiaogko.dk”), Sundbrovej 10, 5700 Svendborg, +45 50 25 30 20, info@gaiaogko.dk.

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på www.gaiaogko.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Hvis du ikke modtager en ordrebekræftelse, bedes du kontakte info@gaiaogko.dk

§1. Bestilling og betaling

www.gaiaogko.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

For at handle på www.gaiaogko.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i “kurven”. Du kan frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af kurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Priser på www.gaiaogko.dk er inkl. moms.

Når du er klar til at bestille, klikker du på knappen “Gå til kassen” og indtaster ønsket leveringsmetode, dit navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Hernæst vælger du betalingsform og gennemfører betalingen. Du kan ændre indhold i indkøbskurven frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen “Betal”. Herefter går din ordre videre til www.gaiaogko.dk.

Betalingsmetoder

På www.gaiaogko.dk kan du betale med følgende betalingsmetoder:

  • Dankort/Visa Dankort
  • Visa
  • Mastercard
  • MobilePay

Vi tager ikke gebyrer for betaling.

NB: Beløbet hæves først på dit kort, når bestillingen afsendes.

Bemærk – Der tages forbehold for udsolgte varer, trykfejl, billedfejl og pris-, farve-, model- og specifikationsændringer.

§2. Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Når du har bestilt en eller flere varer hos os, modtager du en bekræftelse på vores modtagelse af din bestilling. Der er først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os. Hvis du ikke modtager en ordrebekræftelse, bedes du kontakte info@gaiaogko.dk.

§3. Levering

Du kan vælge flere forskellige leveringsmetoder på www.gaiaogko.dk. Du kan vælge levering hjem til din privatadresse eller til din arbejdsplads eller du kan vælge at afhente varen på et af de angivne opsamlingssteder i dit område. Prisen herfor oplyses ved bestilling.

Hvis du ønsker at aftale afhentning direkte fra vores lager uden fragtomkostninger, vælges muligheden Click & Collect.

Fragt og levering

Priser i Danmark:

GLS Privat: 75,00 DKK
GLS Erhverv: 75,00 DKK
GLS Pakkeshop: 59,00 DKK
Click & Collect: 0,00 DKK – Afhentning efter aftale på Gaia & Kos lager, Sundbrovej 10, DK-5700 Svendborg

Ordrer over 400 DKK udløser mulighed for fri fragt til ønsket GLS pakkeshop.

NB: Hvis din pakke ikke afhentes inden frist på GLS Pakkeshop (10 dage), forbeholder Gaia & Ko sig retten til at opkræve fragt for genlevering. Dette gør sig ligeledes gældende ved forkert oplyst adresse.

Leveringstid: 1-3 hverdage, såfremt varen er en lagervare. Ved udsalg kan der forekomme øget leveringstid.
Ved Click & Collect, afhentning på Gaia & Kos lager i Svendborg, kan forventes op til 4-5 hverdages levering, til vi har varen på lager. Der vil blive sendt en e-mail, når ordren er klar til afhentning.

Pakker over 20 kg eller med en vis størrelse leveres ikke til GLS Pakkeshop og leveres kun til kantsten.

Større varer eller partier af varer leveres på palle(r) med fragtmand efter nærmere aftale og pris. Modtages varerne ikke på leveringsdagen forbeholder vi os retten til at opkræve fragt for genlevering.

Bemærk at vi ikke videregiver oplysninger til postbud og fragtmand. Ønsker du at varen skal stilles på din adresse, skal du derfor selv kontakte GLS eller det pågældende fragtfirma.

Såfremt du vælger at pakken må stilles på din hjemmeadresse, skal du være opmærksom på GLS’ betingelser omkring fraskrivelse af leveringsbetingelser herunder modtagelse, reklamation, samt ødelagt emballage.

§4. 14 dages fortrydelsesret

Når du handler hos www.gaiaogko.dk har du 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du modtager varen, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal sendes til info@gaiaogko.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret og oplyse dit ordrenummer.
                                 
NB: Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Varer som er købt på www.gaiaogko.dk kan byttes indenfor 14 dage, såfremt emballage og vare er ubrudt og der kan forevises gyldig kvittering/ordrebekræftelse for købet. Fragtomkostninger afholdes af køber.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.

§5. Returnering

Ved fortrydelse af køb, skal varerne returneres til:

Gaia & Ko ApS
Att.: Webshop
Sundbrovej 10
5700 Svendborg

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post.

Du mister fortrydelsesretten hvis du bryder forseglingen på varer, som af sikkerhedsmæssige, sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.

Ved returnering skal du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace-nummer.

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb samt en beskrivelse af, hvorfor du ønsker at fortryde dit køb.

NB: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Tilbagebetaling

Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet. Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Du hæfter for følgende værdiforringelser:

  • du har taget varen i brug
  • varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den
  • du har håndteret varen på en anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varens art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

§6. Reklamation – Hvis der er noget galt med varen

Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Du har 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, dvs. at påførte fejl og fejlbrug ej er reklamationsberettiget.

NB: Vær opmærksom på at du selv har ansvaret fra du henter eller modtager pakken. Er pakken beskadiget ved modtagelse bør du derfor nægte modtagelse og kontakte os så hurtigt som muligt.

Du skal kontakte os inden for “rimelig tid”

Du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget. Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til info@gaiaogko.dk eller telefonisk på tlf.: +45 50 25 30 20. Afhængigt af den konkrete situation, vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal sendes til:

Gaia & Ko ApS
Att.: Webshop
Sundbrovej 10
5700 Svendborg

Når du returnerer varen, bedes du samtidigt, så detaljeret som muligt, oplyse, hvad problemet er. Vedlæg også en kopi af din ordrebekræftelse.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. Hvis reklamationen ikke er berettiget, skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse. Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og at få en kvittering for afsendelse. Du har selv ansvaret for varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace-nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

§7. Persondata

For at kunne handle på www.gaiaogko.dk skal du som minimum oplyse:

Navn – Adresse – E-mailadresse – Telefonnummer

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Gaia & Ko via e-mail info@gaiaogko.dk.

§8. Cookies

Ved at benytte www.gaiaogko.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.

Brug af cookies

Ved at benytte denne hjemmeside, www.gaiaogko.dk, accepterer du, at vi bruger cookies.

Denne hjemmeside er drevet og ejet af:

Gaia & Ko ApS
Sundbrovej 10
5700 Svendborg
CVR DK41998423

E-mail: info@gaiaogko.dk  
Telefon: +45 50 25 30 20

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv.

Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

www.gaiaogko.dk bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider.

Dit samtykke gælder for følgende domæner: www.gaiaogko.dk.

Hvordan vælger jeg cookies fra?
Du kan i alle almindelige browsere vælge at frakoble cookies. Bemærk at det kan betyde, websteder ikke længere fungerer korrekt. Læs mere om dine muligheder hos din valgte browserleverandør.

Vejledning i at slette cookies på Google Chrome browser
http://www.google.com/support/chrome/bin/answer.py?hl=da&answer=95647

Vejledning i at slette cookies på Mozilla Firefox browser
http://support.mozilla.com/da/kb/deleting%20cookies

Vejledning i at slette cookies på Microsoft Internet Explorer
http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-vista/delete-your-internet-cookies

Vejledning i at slette cookies i Safari på macOS
https://support.apple.com/kb/ph21411

Vejledning i at slette cookies i Safari på iOS
http://support.apple.com/kb/HT1677

§9. Klagemuligheder – oversigt og links

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til den ansvarlige for webshoppen på info@gaiaogko.dk eller tlf.: +45 50 25 30 20.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

Du finder dem på: www.forbrug.dk